ORDENLIG ADFÆRD
– fundamentet for bæredygtig udvikling
Hvad er adfærd egentlig?
Adfærd omfatter alt det, vi bevidst og ubevidst foretager os. Begrebet anvendes ofte synonymt med handlinger.
Vi indgår i mange arbejdsfællesskaber, og vores adfærd afgør, hvordan vi trives og fungerer i disse fællesskaber. Du får en velfungerende virksomhed og gruppe, når sociale relationer og gode resultater går hånd i hånd.
Godt samarbejde og stærke resultater er dybt afhængige af vores interaktioner, adfærd og vaner.
Hjernen foretrækker at køre på autopilot
Bevidste handlinger kræver energi, og derfor foretrækker vores hjerne at køre på autopilot. Når vi kører på autopilot, er det vores underbevidsthed, som styrer vores adfærd. At køre på autopilot er fornuftigt i mange sammenhænge, for når vi først har lært noget, kan vi gøre det uden at tænke over det.
Der er ingen grund til at ændre noget, der fungerer.
Når vi trives, og når vores mål, er vi gode rollemodeller for andre.
– Udfordringen er blot, at rollemodellerne er få. Jeg har i mere end 20 år arbejdet som rådgiver og sparringspartner i danske organisationer, hvor jeg har hjulpet med at fjerne mistrivsel, ineffektivitet og dårlige resultater.
”Vores hjerne blev designet for 100.000 år siden, og dengang var det direkte overlevelsesfremmende at gøre, hvad man plejede,” siger Ledelsesrådgiveren Torben Wiese. ”Vi kan ikke fungere uden vaner. Vaner giver os tryghed og sætter vores liv i system, men de kan også stå i vejen for vores trivsel og succes. Derfor er det vigtigt, at vi lærer at tage styringen, når det kommer til vores vaner.”
Vanens tre elementer
Når de vanehandlinger, som vi plejer at udføre, ikke længere er hensigtsmæssige, skal de aflæres og nye vaner indøves.
Vores hjerne bryder sig ikke om forandringer. Det er arbejdskrævende for hjernen at skabe holdbare ændringer. De skal indøves og gentages igen og igen, inden den nye adfærd sætter sig fast som en ny vane.
Derfor kan og må du kun ændre én vane ad gangen! Vil du ændre en vane, kræver det tre ting:
Viljestyrke, din motivation og drivkraft, som alle tilskynder dig til at tage beslutninger og føre dem ud i livet.
Viden om, hvad du gerne vil, hvem du er og hvordan du opnår dit mål.
Evnen opøves gennem sparring og træning af nye handlinger, der fremmer dine mål og aflæring af uhensigtsmæssige handlinger, som modarbejder dit mål.
I Morten Albæks seneste bog: “Ét liv, én tid, ét menneske” konkluderer han bl.a. at: “Vi skal skynde os som ind i helvede. Ingen af os ved helt hvorfor. Mens teknologien buldrer af sted, får vi det mentalt dårligere og dårligere. Vi er ved at tabe meningen med livet.”
Hvordan kan det være, at vi er kommet så langt ud?
Ole Bartels giver svaret. Han siger: “Vi har ingen indflydelse over vores adfærd, når vi kører på autopilot.” Han tilføjer “For helt ærligt, hvis vi havde indflydelse over os selv, ville:
- 500.000 danskere så føle sig udbrændte på grund af stress på jobbet?
- 51 pct. af danskere i 2017 være moderat til svært overvægtige?
- 47 pct. blive skilt i 2017?
- 14.000 personer om året dø for tidligt alene på grund af rygning?”
Den gode nyhed er, at du med en helt konkret trin-for-trin plan kan ændre uhensigtsmæssige vaner og adfærd.
Vil du og din organisation have viden om, hvordan interaktion, adfærd og vaner kan sikre velfungerende mennesker i velfungerende teams?
Så lad os tage en helt uforpligtende snak.